15 februar, 2013

Rundtur i min værelse


Før jeg starter på noget som helst, så vil jeg altså undskylde at jeg ikke har skrevet på bloggen i over to uger!!!! I'M SOOOOOOOOOO SORRY. Jeg har bare haft så tralvt og har nærmest ikke haft tid til bloggen, sorry 'bout that, Men nu får I den længe ventede roomtour. Bare tryk play på videoen ovenover. Jeg ved godt mit værelse ikke just er noget man kan prale af, men altså .. nu har jeg jo lovet jer en, så nu får I den. Og forresten, jeg er pænt snottet, så tag jer ikke af min stemme. Og så er jeg halvt sprogspasser, så jeg kludrer ret meget i ordene, HAHA .. okay .. nej? Oh well, jeg vil ikke tage mere af jeres tid (desuden skal jeg skrive en science fiction historie, wish me luck). Hej hej. 

30 januar, 2013

Bowling med klassen!!



I dag var jeg ude og bowle med min klasse - i skoletiden! Luuuuksus, ha. Ej, det var nu meget hyggeligt, selvom jeg virkelig stank til det. Jeg fik ikke én eneste strike .. jeg er sikker på at der er noget galt med mine bowlingkugler. Det er garanteret dem der er skyld i det!! Oh well, efter vi havde bowlet fik en times tid til at gå lidt rundt i byen, da bussen kom senere. Så jeg smuttede på Subway og købte verdens lækreste sandwich - tro mig, den var ekstremt lækker! Se selv på billedet, jeg mener; LOOK AT THAT BEAUTY. Og ham manden der stod der var så sød at give mig 2 kroners rabat og en gratis kage. Lucky me, huh? Så smuttede vi en hurtig tur i Bryggen for at købe lidt at drikke. Og da jeg gerne ville købe et eller andet til mine søskende gik jeg i Søstrene Grenes og købte nogle slikkepinde, ha. Dem blev de sateme også glade for, kan I tro. Jeg håber I forstår ironien, hahahahh. Det har virkelig været en ekstremt hyggelig dag!

Forresten er jeg snart færdig med mit værelse, så jeg går ud fra at jeg laver en roomtour .. snart, ha. Så se frem til at se meget mere herfra! Fred på jorden. 

27 januar, 2013

DIY, fancy glaskrukker 

DU SKAL BRUGE: 

SÅDAN GØR DU: 

GØR DET MED FORSKELLIGE MØNSTRE:

FÆRDIGT RESULTAT: 

Nu vælger jeg at dele endnu en DIY med jer! Den er meget simpel og nem at lave. Og desuden ser den ekstremt godt ud! Win win, ikke? Det jeg har tænkt mig at gøre er at forvandle en kedelig glaskrukke til en rigtig sød og fancy glaskrukke! Kig med her:

Du skal bruge dette (billede et): 
En glimmerneglelak (du kan også sagtens bruge helt almindeligt glimmer og noget spraylim. Så hvis du ikke har en glimmerneglelak, men har glimmer og spraylim, så kig lidt længere nede, for der viser jeg jer hvordan I kan gøre dette med de to ting) min neglelak er købt i H&Ms netbutik, noget klisterpapir (da jeg ikke havde noget klisterpapir, har jeg bare taget mine gamle TOPMODEL klistermærker og sat dem sammen, sådan at de blev til en form for et papir - på den ene side er der TOPMODEL piger og på den anden er der noget klister-klister. Du kan bruge alle former for klistermærker til at lave dette), en saks og naturligvis skal du også bruge en glaskrukke. Jeg har købt min glaskrukke for otte kroner i Netto. 

Sådan gør du (billede to): 
Step et (dette step skal du kun følge, hvis du ikke har noget klisterpapir): Tag dine klistermærker og sæt dem sammen - lidt ligesom en collage. Kig eventuelt på billedet for mere forståelse. Hvis du til gengæld har sådan noget klisterpapir, så brug det! Så sparer du en del tid. 

Step to: Tag og klip i papiret det mønster du gerne vil have på krukken. Du kan bruge alle slags mønstre - hjerter, cirkler, firkanter, stjerner, trekanter og så videre og så videre! 

Step tre: Sæt nu klisterpapiret med mønsteret på inde i krukken (det er vigtigt, at du sætter det fast INDE i krukken - aldrig udenpå). Den hvide side (som også er klistersiden) er den side som man skal kunne se. Læg mærke til at papiret skal sættes godt fast, for ellers så kommer det hele til at gå galt!! Tryk eventuelt på papiret flere gange, for at være helt hundrede på at det sidder ordentligt fast. 

Step tre et halv (jeg har intet billede af dette step, så det hedder bare tre et halv, hope you won't mind): Nu skal du bruge neglelakken. Tag neglelakken og mal inde i mønstret - altså der hvor der ikke er noget papir. Mal gerne flere lag på, sådan at man rigtigt kan se glimmeret, så bliver det pænest - trust me. 

Step fire: Tag forsigtigt dit klisterpapir af og woila! Du har nu et flot mønster af glimmer på din krukke. Det ser super sødt ud, ikke?

Tip: Hvis du kommer til at lave noget forkert eller fortryder noget, så kan du sagtens bruge noget neglelakfjerner til at få neglelakken af krukken med. Du kan selvfølgelig kun bruge neglelakfjerner, hvis du maler med neglelak. Hvis du bruger glimmer og spraylim, så kan du ikke bruge neglelakfjerner. 

Du kan selvfølgelig lave flere forskellige mønstre (billede tre): 
Ja, det er naturligvis muligt at lave flere forskellige mønstre, som jeg har nævnt. Bare klip det mønster DU vil have i klisterpapiret. Det er kun fantasien der sætter grænser. Få eventuelt lidt inspiration fra de mønstre jeg har brugt. 

Det færdige resultat (billede fire): 
Sådan nu er du fuldstændig færdig! Du kan nu bruge denne krukke til en masse ting. Jeg har fx puttet nogle af mine neglelakker ned i den. Du kan også putte nogle læbepomader ned i den - eller slik?! Lav krukken til din helt egen. Gør den personlig og put lige hvad du vil ned i den. 

Hvis du vil bruge glimmer og spraylim: Så gør du det samme som jeg gjorde helt til step tre. Men istedet for at putte neglelak på, tager du forsigtigt din spraylim og sprayer kun lige limen ind i mønstret. Altså det samme sted, som hvor du ville have puttet neglelak på. Put derefter noget glimmer i krukken, put låget på og ryst krukken. Sørg for at der kommer noget glimmer på dit mønster. Så tager du låget af og woila, nu er den færdig. 

Hvad synes du om denne DIY? Og hey, hvis der er noget du ikke forstod, er du mere end velkommen til at skrive i en kommentar. Så svarer jeg på det hurtigst muligt.  

21 januar, 2013

Smykker er og vil altid være prikken over i'et



Uuuuuh, kender I det når man bare føler at dét her smykker bare er prikken over i'et på ens sæt? Det gør jeg og jeg elsker (!!) den følelse. Den er heeeeeeeeeeeelt fantastisk.

Her i lørdags var jeg i Bilka med min far efter en lang arbejdsdag i kiosken og der købte jeg halskæden, som I kan se på billede nummer to. Den var på tilbud og kostede kun 30 kroner! Jeg var naturligvis overglad da jeg så prisen og smed med det samme halskæden ned i vores indkøbskurv. Den måtte jeg bare eje! Jeg er vild med hvordan den er bygget op .. hvis I forstår mig, ha? Og farverne på de tre trekanter er jo guddommelige. Man skulle nærmest tro smykket var lavet til mig! Dét her er kærlighed ved første blik, folkens. Se og lær, hahahahh. På det første billed ser I et armbånd - lavet af mig. Ja jaaaaaaa, jeg ved hvad I tænker! Hvad søren? Er hun også kreativ? Ja kære venner, jeg er faktisk meget kreativ, ha. Jeg købte nogle farvede træperler, en lædersnor (samt nogle vedhæng, men dem har jeg ikke brugt endnu) fra netbutikken 1001perle og i søndags kom de hjem til mig. Jeg var ellevild og gik igang med perlerne med det samme. And see how it turned out! Jeg er personligt vild med det barnlige og søde look armbåndet har og jeg kunne bestemt finde på at tage det på til en lille sød skjorte. Ellers er der faktisk ikke sket så meget mere her på det sidste. 

20 januar, 2013

Sådan laver du en donutknold


Jeg har givet jer en diy på hvordan man laver alternativer på de der donut elastikker, men nu vil jeg vise jer hvordan man laver en donutknold! - medmindre du allerede ved det, naturligvis. Donutknolde er egentlig meget enkle at lave og giver dig et smukt og sofistikeret look. Jeg - personligt - elsker dem og går ofte rundt med dem, da jeg hader at have løst hår. Så hestehale eller knolde er det eneste jeg render rundt i. Jeg ved ikke hvordan man laver videoer på YouTube, for hvis jeg vidste det, kunne jeg bare vise hvordan man gøre på en vlog. Men det kan jeg ikke, så I må nøjes med billeder og min forklaring. Så håber jeg det går eller så er I velkomne til at spørge i en kommentar. Jeg hjælper med glæde. 

Okay, nu går vi i gang! Jeg starter med at fortælle jer hvad vi skal bruge: En hårbørste, to hårelastikker (meget gerne en tyk og en tynd én og elastikkerne må gerne matche din hårfarve), en donut elastik (den rigtige er selvfølgelig bedst, men hvis du ikke har sådan en, så brug den der sokke ting), en masse spænder og hvis du har lyst, kan du bruge hårspray for at få være sikker på at det sidder godt resten af dagen. Jeg har brugt min lillesøster til at lave håret på. 

Step et: Børst dit hår godt igennem. Det er vigtigt at det er blødt og nemt at gå til. Pas på det ikke bliver elektrisk. Der sker intet med frisuren, hvis håret er elektrisk, men jeg synes det er så irriterende at arbejde med så. 

Step to: Tag den tykke elastik og lav en ganske almindelig hestehale. Højden på hestehalen bliver naturligvis også højden på din knold. Så hvis du vil have en høj knold så placer hestehalen højt, hvis du vil have en lav knold, så placer den lavt. 

Step tre: Nu skal du bruge din donut elastik. Sæt elastikken rundt om hestehalen, sådan at den nærmest dækker den originale elastik.

Step fire: Bøj langsomt hovedet frem ad og prøv at dække donut elastikken med håret. Kig eventuelt på håret for mere forståelse. Sørg for at dække hele donut elastikken, da det vil se grimt ud, hvis man - når knolden er lavet - stadig kan se lidt af elastikken. 

Step fem: Sæt den tynde elastik rundt om håret. Se på billedet for mere forståelse. Hvis du har langt hår er der forhåbentligt lidt/meget hår tilbage rundt om elastikken. Her skal du bruge de mange spænder. Sæt nogle spænder der hvor du finder det nødvendigt, og prøv at stoppe  håret "ind under" knolden. Spray hårsprayen på. 

Step seks: Så er du færdig med din knold! Den ser garanteret super flot ud på dig. 

16 januar, 2013

Blue Bloods  



Okay, nu lovede jeg jer en anmeldelse af Blue Bloods (beklager s'et er skåret væk på det andet billede), så det får I selvfølgelig. Enjoy! PS, beklager at s'et er skåret væk i "Blue Bloods" i det andet billede

Titel: Blue Bloods 
Forfatter: Melissa de la Cruz
Sider: 309
Forlag: People'sPress


Bagsidetekst:
I de fleste rige familier i New York City gemmer der sig en hemmelighed og bagved dem alle et skjult samfund, der binder familierne sammen - og knytter dem til fortidens mest bloddryppende vampyrhistorier.

Schuyler Van Alen har altid været forskellig fra sine klassekammerater. Da hun fylder 15 begynder der dog at ske mystiske ændringer i hendes liv. Først dør en af klassens populære piger, men hvad mærkeligere er, begynder den lækreste fyr på skolen at interessere sig for Schuyler. Det viser sig, at de mennesker Schuyler lever iblandt, ikke blot er New Yorks rigeste, men også udgør Blue Bloods, en gruppe vampyrer, der har været urørlige i århundrede. Nu er noget udefinerbart og blodtørstigt efter dem, og de er for en gangs skyld sårbare. Schuyler beslutter sig for at finde sandheden - men er hun i virkeligheden den mest forsvarsløse af dem alle?

Min bedømmelse: 
Jeg synes rigtig godt om bogen og forstår ærligt alt ikke at den har fået så mange dårlige anmeldelser. Det er fedt, at denne vampyrbog ikke er som alle andre. Her har vampyrene blåt blod og menneskene har rødt blod. En ret fed idé, synes jeg! Jeg ved det måske virker som en meget lille detajle, men det er de der små deltaljer som egentlig betyder noget for mig, når jeg læser. Det eneste minus jeg kan finde er egentlig at der er en del svære ord i bogen. Svære og svære. Jeg er tretten år og jeg havde altså svært ved at kapere ord såsom "Monumental"og "Neoklassicisme". Og disse 2 ord fandt jeg allerede på første side! På grund af disse ord, som jeg ikke forstod, gav bogen mig egentlig ikke et særlig godt førstehåndsindtryk og jeg synes i starten at den var kedelig. Det er grunden til at jeg gav den fire ud af fem stjerner. Men da jeg kom videre i bogen, blev jeg fanget og synes faktisk den var rigtig god!! Jeg kan varmt anbefale den til alle de fantasy-glade læsere derude.

Sådan. Jeg håber at I vil tage ned på jeres lokale bibliotek eller købe bogen og skynde jer at læse den! I vil ikke fortryde det. Og så ville jeg spørge jer: Skal jeg fortsætte med disse boganmeldelser? Svar i en kommentar. 

Grunden til at noget er markeret sort på det første billede, er fordi jeg har lånt bogen på min skoles bibliotek og der derfor står skolens navn på bogen. Jeg ønsker ikke at dele min skoles navn med jer, så derfor er det markeret væk.

14 januar, 2013

Jeg har haft så travlt, så travlt
Grunden til manglen på indlæg


Det sidste indlæg jeg skrev var den sjette januar 2013. Oh god. Jeg er sgu virkelig ked af manglen på indlæg. Jeg har bare haft så damn travlt. Her efter juleferien er jeg begyndt at få mange lektier for og jeg ved ikke om jeg har fortalt jer det, men min farmor er meget syg (jeg ønsker ikke at gå i detaljer) så størstedelen af det nye år har gået med en del hospitals besøg. Men hun kommer hjem i dag. Så er jeg begyndt at løbe og begynde på en sundere kost. Det er mit nytårsfortsæt og det går faktisk ekstremt godt!! Jeg løber eller cykler 2-3 gange om ugen og jeg har skæret gevaldigt ned på mit slikforbrug. Derudover er jeg begyndt at bruge cirka en halv time om dagen til at slappe fuldstændig af. Til at afstresse. Jeg hører rolig musik, prøver nogle forskelige ansigtmasker og glemmer alt omkring mig. Det lyder lidt .. tja, underligt. Men det er faktisk rigtig dejligt. At glemme alt det forfærdelige rundt omkring én. I skulle tage at prøve det. Jeg har også lavet fuldstændig om på mit værelse. Jeg er ikke færdig med det endnu, men når jeg er, så skal I nok få et billede. Så altså kort sagt: jeg har haft pænt travlt her i det nye år. 

Her i fredags (mener jeg det var?) begyndte det at sne! Det var egentlig hyggeligt nok, med en smule sne, men nu er det mandag og der er kommet mindst 10 centimeter sne. Nu er det ikke hyggeligt mere, nå. Jeg hader kulde. Men jeg hader også insekterne og den ekstreme varme (vi nogle gange har i Danmark) om sommeren. Mine favorit årstider er helt bestemt forår og efterår. Forår = det hele starter på ny. Efterår = det hele slutter. 

Hey, jeg skal lige huske at spørge jer om noget inden jeg runder af: jeg læser meget, som I jo ved. Så altså tænkte jeg på om jeg burde anmelde nogle bøger herinde? Sådan at I kan se om de bøger jeg læser er noget for jer? Jeg har ihvertfald tænkt mig at anmelde en bog jeg næsten lige har læst, den hedder Blue Blood og er en vampyr-fantasy-bog (iiiih), så se frem til det! Men hvad synes I egentlig om idéen om at anmelde bøger herinde? Skriv det i en kommentar!